Hvilken sikkerhedsvest ridning ? Din ultimative guide til valg af sikkerhedsvest!

0
4019
hvilken sikkerhedsvest til ridning - din ultimative guide
En godkendt sikkerhedsvest af typen med lameller. Der er god mulighed for at justere den ved hjælp af velcro, hvilket er meget praktisk for børn der vokser, eller når man vil bruge den over både en t-shirt eller tyk trøje.

Hvilken sikkerhedsvest ridning ? Din ultimative guide til valg af sikkerhedsvest!

Overvejer du, hvilken sikkerhedsvest der er bedst at bruge til dit barn eller dig selv under ridning? Så læs med her.

hvilken sikkerhedsvest til ridning - din ultimative guide
En godkendt sikkerhedsvest af typen med lameller. Der er god mulighed for at justere den ved hjælp af velcro, hvilket er meget praktisk for børn der vokser, eller når man vil bruge den over både en t-shirt eller tyk trøje.

En sikkerhedsvest bruges til ridning for at beskytte rygsøjlen og brystkassen mod slag og knubs, hvis man falder af hesten. 

Derfor kan det give rigtig meget mening, at ride med en form for bodyprotector, rygskjold eller en sikkerhedsvest. Særligt hvis man er urutineret, springer eller rider i naturen, hvor hesten ofte reagerer hurtigt, er risikoniveauet lidt højere.

Der  findes flere forskellige typer af sikkerhedsveste – hvilken slags der er optimal beskyttelse for dig eller dit barn, vil jeg tage hul på i næste afsnit.

 

 

Hvilken sikkerhedsvest skal du vælge?

Valget af beskyttende rideudstyr afhænger af flere forskellige faktorer, bl.a. ridedisciplin, erfaring og personlige præferencer. Der skelnes mellem flere forskellige typer af rideveste med beskyttende effekt:

  • Bodyprotector til ridebrug
  • Rygskjold
  • Airbag ridevest
  • Almindelig sikkerhedsridevest (kaldes også “lamel-vesten”)

 


Den almindelige sikkerhedsvest/ lamel-vesten

Den almindelige sikkerhedsridevest er som oftest et par centimeter tyk, og lavet af hårdt, men formeligt og stødabsorberende skum. De mest gængse modeller er syet sammen af skum lameller, som giver en lidt bedre pasform. Denne type sikkerhedsvest har som oftest også god mulighed for tilpasning ved hjælp af velcro eller snører. Hvis der er løse velcro-ender der kan hæfte sig fast i rideudstyret bør de enten dækkes til med han/hun velcro, eller klippes af.

Populær blandt børn og springryttere

Lamelvesten/ den almindelige sikkerheds ridevest er særligt brugt blandt børn, jagt- og springryttere. Den har en fornuftig pris og giver en rigtig god beskyttelse.

Tip: Lad dit barn have vesten på i stalden. Kropsvarmen varmer skummet op, så det bliver mere smidigt under ridning. Samtidig er barnet beskyttet mod evt. knubs i stalden.

hvilken sikkerhedsvest børn
Sikkerhedsudstyret kan beskytte dit barn mod alvorlige knubs og uheld.

Dressurryttere, inklusiv børn der rider dressur, kan godt komme til at føle, at de rider rundt iført et stort panser. Særligt kvinder med fyldig barm kan føle, at denne model er ukomfortabel at bruge til dressurridning. Hvis det er et issue for dig, kan du overveje en bodyprotector i stedet, men mere om den senere.

Lamelvesten er meget populær hos børn (og deres forældre), da den giver en god beskyttelse. Samtidig er den til at betale sig fra og ligger i et prisleje fra ca. 500 kroner fra ny.

 

Bodyprotector/rygskjold

Hører du til en af dem, der synes den traditionelle beskyttelsesvest er for stiv og klodset, men vil du alligevel gerne have lidt beskyttelse? Så kan bodyprotectoren eller rygskjoldet være gode alternativer – eventuelt i kombination med airbag vesten.

Fælles for både bodyprotectoren og rygskjoldet er, at de giver meget mere frihed, men stadig beskytter mod slag direkte på rygsøjlen. Beskyttelsen består som regel også af en form for slagfast, men fleksibelt skum. Dog i en tyndere kvalitet end i de almindelige sikkerhedsveste.

 

Rygskjoldet og vest kan give nakkeskader, hvis det ikke passer!

Rygskjoldet beskytter som navnet antyder kun selve ryggen, og minder lidt om et aflangt “skildpaddeskjold”. Det er vigtigt, at den ikke er for lang og støder imod sadlen under ridning. Dels er det ubehageligt at ride med. Dels er der en fare for, at et for langt rygskjold ved fald kan skubbes op og give nakkeskader!

Bodyprotectoren er som regel bygget op omkring en form for vest. Nogle af modellerne har beskyttelse foran på brystkassen. Stoffet er som regel elastisk og fleksibelt, og købes protectoren i en størrelse der sidder lidt til, kan den understøtte en god sports bh’s funktion.

Læs også: Heste og ridning er sundt for dit barn for dit barn. 9 fordele ved at have en hest

Både rygskjold og bodyprotector er oftest kun at finde i voksenmodeller. Muligvis fordi ingen af dem kan leve op til de sikkerhedskrav der stilles fra Dansk Rideforbund i forbindelse med stævner. De giver dog stadig mere beskyttelse end ingenting.

Prislejet på disse former for beskyttelse af ryg og brystkasse starter fra ca. 600 kr.

 

Airbag vesten

Denne type vest har vundet indpas både her i landet og internationalt de seneste år. Den fungerer ved, at man kobler sig fast, med

hvilken sikkerhedsvest ridning- din ultimative guide - Helite sikkerhedsridevest
Airbagvest af mærket Helite. Vesten ligner optisk en almindelig softshell vest, men udløses ved fald fra hesten.

en fjedrende line mellem sadel og vest. Hvis man slynges af hesten udløses vesten på et splitsekund og pakker hele torsoen inklusiv nakken ind i en airbag.

Ulempen ved airbagvestene er, at de kun yder beskyttelse når man flyver af hesten. Hvis hesten vælter med en, så udløses airbaggen ikke. Derfor anbefales det, at man i springning og/eller naturridning/military bruger den udover en godkendt sikkerhedsvest.

En del dressurryttere bruger airbag vesten, der ikke fylder mere end en helt almindelig stofvest, når den ikke er pustet op. samtidig giver den fuld fleksibilitet og er diskret. Det største minus er, at man skal huske at koble sig fri fra sadlen, før man hopper af hesten. ellers udløses vesten!

Prismæssigt befinder airbagvestene sig i den øvre ende med en startpris på ca. 3500 kr. Dertil kommer reserve gaspatroner, hvis vesten har været udløst. Disse koster ca 200 kr stykket.

 

Godkendte sikkerhedsveste til ridning

Nogle rideklubber, men ikke alle, stiller krav om at børn skal ride med en godkendt sikkerhedsvest.

Til alle pony springstævner og terrænspringning for ponyer, er det obligatorisk at bruge en godkendt sikkerhedsvest, ligesåvel som det er det til military/terrænspringning for heste.

Sikkerhedsgodkendelserne hedder henholdsvis:

  • CE og EN 13158-20XX
  • CE og EN 13158-20XX og Beta20XX Niveau 3

I klasser, hvor godkendt sikkerhedsvest ikke er påkrævet i disciplinreglementet, må der rides med airbag-vest.

Hvorvidt en godkendt vest er det du har brug for ved du bedst selv. Uanset hvilken model du vælger, er enhver form for sikkerhedsudstyr dog kun så godt som brugen af det. med andre ord. Føler du at den godkendte sikkerhedsvest er for stiv til dagligt brug, så vælg en bodyprotector eller airbag vest. Og tag så lamelvesten på, når du ved, at det er påkrævet eller der er fart over feltet 😉

Du kan til enhver tid se Dansk Rideforbunds reglement her.